Aktuelt |
DPU forsker modtager årets Peter Sabroe-pris12.03.09 Helle Rabøl Hansen, ph.d studerende ved Institut for Læring, DPU, med speciale i mobning, modtager året Peter Sabroe-pris for sin visionære forskning og arbejde for et øget fokus på mobning i de danske skoler. Prisen uddeles af Børns Vilkår.Prisen blev givet ved Børns Vilkårs årsmøde den 12. marts. I begrundelsen fremhæves bl.a., at Helle Rabøl Hansen har sat fokus på børnenes fællesskaber og på de voksnes rolle, og dermed båret skylden væk fra offer og udøver. Helle Rabøl Hansen har med sin forskning flyttet fokus fra det enkelte barn og gjort dét at være mobbeoffer til et kulturspørgsmål. Det giver en helt ny forståelse af mobningens dynamik og karakter - og dermed løsningen af problemerne. Sammen med det tværfaglige forskerteamet Exbus forsker hun i mobning i danske skoler. Hun har skrevet flere bøger om mobning, herunder "Grundbog mod mobning" (2005) og er bannerfører for en ny forståelse af mobning, der sætter fokus på kulturen og fællesskabet i en børnegruppe. Helle Rabøl Hansen er uddannet cand.jur., og hendes juridiske baggrund gør, at hun ser mobning i et rettighedsperspektiv: "Jeg betragter det som en rettighed, at børn kan vokse op og gå i skole uden at blive mobbet. FN's børnekonvention siger, at børn har ret til uddannelse i værdighed, og det er uforeneligt med mobning. Med undervisningspligten bør der følge en ret til en skolegang uden systematisk udstødelse", siger Helle Rabøl Hansen.
|