Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nina Hein

 


 

Forældrepositioner i elevmobning. Afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejdet

af Nina Hein

I: Mobning. Sociale processer på afveje. Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.), Hans Reitzels Forlag, København, 2009.

I artiklen 'Forældrepositioner i elevmobning - afmagtsproducerende dynamikker i skole/hjem-samarbejdet' er analysen rettet mod forældres forsøg på at forstå og agere i forhold til mobbeproblematikker.

Især er fokus rettet mod de betingelser for at forstå og agere, som forældrene tilbydes, og de processer som betingelserne kan komme til at sende forældre igennem. Artiklen bygger på arbejdet med kvalitative data i form af interview med forældre til børn, der har oplevet sig mobbet.

Eftersom forældre ikke selv har adgang til at erfare, hvad der sker i skolen og i deres børns samvær med klassekammerater og lærere, så bliver de afhængige af den information, de kan få fra lærere og skoleledere og fra deres barn.

Ofte oplever de involverede parter imidlertid begivenhederne og deres årsager på ganske forskellige måder, og dermed vanskeliggøres forældrenes muligheder for at orientere sig som agerende part i problemkomplekset.

I artiklen peges der på, hvordan skolerne i mange sager ikke anerkender, at børnene er ofre for egentlig, 'rigtig', mobning. Og ofte tager det tid, før forældrene når frem til - på trods af skolens beskrivelser - at fastholde, at barnet lider overlast.

Hvis imidlertid forældrene når dertil og fastholder, at barnet har det skidt og er i klemme i mobbepraksisser i klassen, da træder de ud af positionen som solidariske med skolens perspektiv, og diskvalificerer sig dermed samtidig til positionen som forældre, skolen kan tage alvorligt.

I artiklen beskrives det, hvordan forældrene kommer til at opleve sig tiltagende afmægtige i disse processer, men også hvordan de synes at have vanskeligt ved at erkende, at deres afmagt til dels produceres i og med deres ihærdige forsøg på at gøre det rigtige:

Jo mere de reagerer og jo mere de, med deres forskellige strategier, forsøger at gøre for at hjælpe deres barn, jo mere udfylder de den figur som 'besværlige forældre', der er blevet til tolkningsrammen for deres adfærd - og jo mere usynlige og ugyldige bliver de som forældresubjekter med forståelige reaktioner på deres barns betingelser i skolen. Forældrene falder - ligesom de mobbede børn - udenfor empatisk relevans.