Af Jette Kofoed

Trykt i: Mobning. Sociale Processer på Afveje, Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.), Hans Reitzels Forlag, København: 2009

Positioner i mobberamte kontekster forskydes og skifter. Jette Kofoed har fokus på disse forskudte positioner, der bliver begrebet for det fænomen, at børn, som er involveret i mobberamte kontekster, ofte indtager langt mindre entydige positioner end forventet.

De entydige positioner som mobber, offer og bystander kommer i den forstand ofte til at udgøre en EntydighedsHistorie, der har mere med forventningshorisonter end med børnenes hverdag i klassen at gøre. I det omskiftelige skoleliv kan Sara være bange for hvad hun skal læse, når hun åbner sin profil på chatsiden Arto.

Især frygter hun Frejas evalueringer af dagens begivenheder. I går var det ikke Sara, der var bange, men Josefine. I dag er Josefine imidlertid tryg og fuld af tillid til, at hun er med i den gruppe, som ikke gider Sara i dag, og Livs magtesløshed er ligeledes afløst af midlertidig tilfredshed med at være del af samme flok.

Kofoeds artikel bygger på observationer, interview og virtuelt feltarbejde på chatsiden Arto, og hun har, inspireret af Deleuzes begreb om rhizome, fulgt cirkulationen af emotioner igennem de bitchfights og krypterede beskeder, som børnene og de unge beretter om.

Krypteringen foregår gennem sindrige kommunikationsregler, som kun en indviet flok ser ud til at forstå, og som efterlader eventuelt intervenerende voksne relativt afmægtige, når de forsøger at afkode beskedernes karakter og ruter.

I artiklen tilbydes forståelser af, hvordan disse forskydninger og krypteringer kan give mening, og der udvikles et nyt begreb om non-simultanitet til at forstå det særlige træk ved digital mobning, som handler om, at beskeder og emotioner netop erfares forskudt.