Abstract

Dette speciale er empirisk funderet og tager udgangspunkt i et problemfelt, der hidtil har været vist minimal opmærksomhed indenfor mobbeforskningen – nemlig mobning i børnehaven.

Specialet er et kvalitativt studie, der metodisk bygger på observationer og børneinterviews, og specialets hovedproblemstilling er at undersøge, hvorvidt og hvordan mobning konstitueres i én dansk børnehave blandt femårige børn.
Specialets hovedproblemstilling udspecificeres derudover yderligere i fire underspørgsmål der lyder som følger:

• Hvilke diskurser trækker børnehavebørnene på i deres mulige meningskonstruktioner af fænomenet mobning?
• Hvorvidt, hvordan og hvornår oplever børnene, at mobning viser sig og ser ud til at blive til?
• Hvorvidt og hvordan mobbes der blandt børnene, og hvad mobbes der med?
• Samt, hvilke eventuelle konsekvenser oplever børnene at mobning kan have for deres tilblivelsesmuligheder?

Da megen af den forskning der tidligere er lavet indenfor mobbefeltet primært har været funderet i overbliksskabende statistikker eller i mobning som et fænomen, der knytter sig til individers baggrund og/eller personlige egenskaber, trækkes der i dette speciale på teoretiske perspektiver, så som poststrukturalismen og socialkonstruktionismen, der skaber mulighed for at trække mobningens tilblivelsesmekanismer ud af individet og ind i en mere relationel, multifacetteret og kompleksitetssensitiv forståelsesramme.

I undersøgelsen og analyserne af ovennævnte spørgsmål trækkes der på teoretiske begreber så som subjektivering, magt, positionering, sociale kategorier, intersektionalitet og andetgørelse.

Ligeledes inddrages og videreudvikles begrebet acceptabilitet, med hvilket det bliver muligt at nuancere hvad der angiveligt opleves og tolkes som passende/upassende, 'rigtigt'/'forkert', og hvordan det på kompleks vis kan skifte alt efter, hvem der er sammen med hvem, på hvilke måder, hvordan og hvornår.

Analyserne viser i forlængelse heraf, hvordan særlige handlinger og episoder kan forstås og betydningssættes forskelligt alt efter hvilke børnestemmer vi vælger at lytte til, ligesom også kategorier som eksempelvis 'mobber' og 'offer' ser ud til at flytte sig rundt og sætte sig på forskellige subjekter alt efter hvilken vej vi vender øret og øjet.

Ligeledes inddrages og diskuteres de voksnes betydning for mobnings tilblivelse, og alt i alt nuanceres og udfordres de gængse mobbedefinitioner og mobbeforståelser, hvilket betyder, at det med analyserne bliver muligt at få øje på potentialet i, at forsøge at forstå fænomenet mobning som et foranderligt, bevægeligt, kontekstafhængigt og situeret fænomen.