af Jo Niclasen

Kandidatspeciale ved eksamen i pædagogisk sociologi. DPU, Aarhus Universitet

Dette speciale tager udgangspunkt i det empiriske datamateriale, som er indsamlet på en større folkeskole i Danmark, blandt dets 7. klasse elever.

Dataindsamlingen er i første omgang foregået via en surveyundersøgelse efterfulgt af få elev interviews. Anvendt survey form /metode er oprindelig udarbejdet af Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen. Det er et uortodoks surveyskema som Helle Rabøl Hansen selv har anvendt i sit delprojekt om lærerpositionen.

Videnskabsteoretisk positionerer jeg mellem positivismens- og konstruktionismens metodologier og tankemåder, hvilket har betydning for det analytiske greb som anvendes i specialet. 

Specialets ambition er at anskue mobbefænomenet ud fra et andet perspektiv og andre disciplinretninger, end de der hovedsagelig præger forskningsfeltet. Herved brydes der i specialet med dominerende individorienterede mobbediskurser, men undersøger derimod mobbefænomenet ud fra en makro- og metasociologisk vinkel.

Dette gøres bl.a. ved at diskutere skolen som institutionen og dennes overordnede (politiske) formål. Endvidere behandles den moderne skolekultur, som elever er underlagt at navigere ud fra, som en af flere præmisser for og ligeledes som en af mange faktorer knyttet til mobbefænomenets eksistens.

Et af de emner der italesættes blandt eleverne i datamaterialet og som derfor er udsalgsgivende for valgt analyseredskab og greb i hovedanalysen, er fællesskabsbegrebet(erne).

Ferdinand Tönnies' og Zygmunt Baumans to stereotype og ideologiske opdelte fællesskabsformer- og tankegange giver mulighed for at begrebsliggøre og begribe kompleksiteten i mobbefænomenet. 

Ferdinand Tönnies' gemeinschaft fællesskabet kan sammenstilles med et landsbylignende samfund, hvor relationerne knytter sig til nære og følelsesmæssige bånd. Solidaritet og den gensidige samhørighed er den bærende kraft, hvilket samtidig opretholder den sociale klassiske kontrol og hierarkideling.

Tönnies' gesellschaft fællesskaber skal ses i kontekst til storbylivet og tankegangen, hvor individerne indgår i og er en del af mange fællesskaber. Disse fællesskaber bygger på en køber-sælger relation, en cost benefit tankegang, hvor samfundspræmissen for moderne individer er, at den enkelte så og sige skal have 'noget ud af' hver enkelt fællesskab - for egen vindings skyld.

Tönnies' to fællesskabsformer går i fin tråd med Zygmunt Baumans begrebsliggørelse af drømmefællesskabet kontra knagerække fællesskaberne. Bauman opererer ligeledes med, at moderne individer stilles overfor et paradoks, der bunder i sikkerhed kontra usikkerhed / frihed kontra usikkerhed, hvilket specialet ligeledes forholder sig til.

I hovedanalysen holdes fællesskabsbegreberne op imod og analyseres i relation til samfundet, skolen og klassen.

Et differentieret fællesskabsbegreb er ligeledes et interessant analyseredskab i forhold til mobbefænomenet, herunder i relation til antimobbehandleplanerne i skolerne – og klasseregelsættene på klasseniveau samt i forhold til den nul-tolerance diskurs, der synes at dominere skoleområdet.