Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Abstract-speciale-larsen-1

 

 

Libanegere, dobbeltkroppe og mobbere online
­forhandlinger af subjektivitet i et chatrum om mobning

af Jane Larsen

Resume af kandidatspeciale ved pædagogisk psykologi, DPU, Aarhus Universitet. Afleveret 2008.

ChatRummet om mobning er et chatrum, hvor børn og unge kan gå ind og chatte med hinanden om deres mobbeoplevelser. ChatRummet er således et ChatRum, der har et seriøst emne, som er konstituerende for de samtaler, der foregår derinde.
De børn og unge, der oftest optræder derinde, er dem, som har oplevet at blive mobbet. Det betyder, at de i deres mobbekontekst gennem deres position som mobberofre, er placeret som andetheden. Mens den samme mobbeofferposition i ChatRummets kontekst, giver dem adgang til en førstehedsposition. 
Fordi ChatRummet om mobning er et af de første chatrum (i Danmark) med et problematisk emne, som henvender sig til børn og unge, og fordi de i  ChatRummets kontekst får adgang til en førstehed, finder jeg det interessant at undersøge interaktionerne brugerne i ChatRummet i mellem, og derved er jeg kommet frem til følgende problemformulering:

Hvordan forhandles chatdeltagernes subjektivitet i ChatRummet, og på hvilke måder har teknologien i form af internettet, computeren og konstruktionen af ChatRummet betydning for subjekternes konstituering?

Det teoretiske udgangspunkt
Det overordnede teoretiske udgangspunkt for specialet er som udgangspunkt poststrukturalismen, hvor al viden forstås som konstrueret, og hvor der ikke findes nogen endegyldig sandhed. Synet på subjektet inden for den poststrukturalistiske optik er, at subjektet kommer til eksistens gennem begreber som subjektivering, første­ og andethed, positionering og sociale kategorier.
På grund af de chatsamtaler, der er genstand for analyse, foregår via internettet og et konstrueret chatrum, kommer der et led mere mellem samtaleparterne, som har en betydning for deres interaktioner og deres mulige subjektiveringer. Det ekstra led, der kommer ind i chatdeltagernes subjektiveringsproces, skaber en afstand mellem det subjekt, der sidder bag skærmen og taster, og det subjekt, der dukker frem på skærmen.
Denne dobbelthed i subjektet, som ChatRummets deltagere bliver til igennem, er vanskelig at gribe udelukkende med de begreber om subjektet, som poststrukturalismen stiller til rådighed. Derfor gøres der også brug af den semiotiske materialisme, der dels har fokus på den semiotiske og lingvistiske side af subjektets kommen til eksistens, hvor subjektet i ChatRummet bliver til gennem de bogstaver, ord og tegn, som tastes ind, ligesom den også har fokus på den materielle side, som har en betydning for subjektiveringsprocessen, dels i form af internettet, computeren, tastaturet, ChatRummets konstruktion etc., men også i form af den materielle handling det er, at et subjekt bag skærmen sidder og taster subjektet på skærmen frem til eksistens. De begreber, som bliver brugt i forhold til at forstå chatdeltagerne i ChatRummet, er cybersubjekt, typist, cyborg og rekonfigurering.
Metode
Det data, som benyttes til analyse, er logfiler fra chatsamtaler, der tidligere er foregået i ChatRummet om mobning. Dvs. de er foregået, inden jeg som forsker er trådt ind i feltet, hvilket betyder, jeg ikke har været i feltet samtidig med mine informanter, og derved har jeg heller ikke haft en direkte kontakte til dem. Dette har nogle betydninger i forhold til at kunne tale om en egentlig forskningsmetode, lige som det også har betydning i forhold til at tænke i etik og etiske hensyn.
De tre analyser
I dette speciale er der foretaget tre analyser af forskellige situationer, som har udspillet sig i de chatsamtaler, jeg har fået udleveret.

I den første analyse er der en pige, der i en samtale med to andre piger, fremskriver to forskellige og modsatte kroppe. Den ene krop er en fed krop, som viser sig at være den mobbede krop i hendes mobbekontekst. Og den anden krop er en smuk krop, der kommer frem i hendes vennekontekst. I den analyse ses der bl.a. på, hvordan kroppen kan forstås og hvilken en betydning, den har online, ligesom der reflekteres over, hvordan det kan lade sig gøre at blive til igennem to forskellige kroppe. Det diskuteres også, hvorvidt det udelukkende skal ses som en fordel at den fysiske krop er skjult.

I den anden analyse optræder en pige, der har fremskrevet sig selv og sin krop som anden etnisk end dansk. Selvom den etniske krop ikke er den normative krop i ChatRummet, giver denne krop hende ikke problemer i chatsamtalerne med de andre, førend der kommer nogle deltagere ind og laver ballade og får sat etnicitet som det mest betydningssættende for positionerne i rummet, og derigennem får sat nogle negative forståelser af pigens etnicitet.
I den analyse bliver der således set på de forhandlinger, som især udspiller sig mellem den etniske
pige og ballademagerne, og på hvordan deres positioner skifter, og hvordan det kan lykkes for de
forskellige parter at blive normsættende.

I den tredje analyse optræder en dreng, der er ven af et mobberoffer, og som i chatsamtalen kommer med nogle bestemte og konsekvente udtalelser om, hvad han mener, man bør gøre ved mobbere. Kort efter han har udtalt sig om dette, kommer der en pige ind i ChatRummet, der fortæller, at hun tidligere har mobbet, og at hun har mobbet groft.
Det, der bliver kigget på i den analyse, er, hvordan drengen forholder sig til den tidligere mobber, ligesom der også bliver set på, hvordan det lykkes for den tidligere mobber at blive inkluderet i ChatRummet og blive forstået som en passende deltager.

Konklusionen
Gennem arbejdet med de tre analyser, er jeg bl.a. kommet frem til, at brugerne i deres chatsamtaler er meget forstående og inkluderende over for hinanden. Således udviser de en fuldstændig accept af den anden, så længe denne følger præmisserne om at tale om mobning, og har en diskursiv
forståelse af mobning som noget negativt, ligesom de forstå det den anden fortæller som en sandhed, der ikke skal stilles spørgsmålstegn ved.

Teknologiens betydning for chatsamtalerne og brugernes subjektivering ser ud til at både at sætte nogle muligheder og nogle begrænsninger. Begrænsningerne ses bl.a., når det er den fysiske krop, der i konteksten offline er genstand for mobning, fordi de andre brugere ikke har mulighed for at fremskrive en anden krop end den krop, som kroppens typist har skrevet frem. I stedet for må de blot nøjes med at betydningssætte forståelserne af den type krop, som er genstand for mobning.

Mulighederne, som teknologien skaber, ses ved, at da kroppene er skjulte, stemmerne ikke kan høres, blikke ikke kan mødes etc., kommer ChatRummet til at skabe en 'interaktiv dagbogseffekt', forstået på den måde, at den enkelte bruger i ChatRummet bekender nogle tanker, følelser og
oplevelser, som denne muligvis ikke ville fortælle om andre steder. Disse tanker, følelser og oplevelser forbliver private, selvom de i princippet bliver delt med andre igennem samtalerne i
ChatRummet. Men fordi der er en fuldstændig anonymitet, er der ikke andre end typisten selv, der ved, at det lige præcis er denne, som sidder og chatter i ChatRummet. 
Igennem ChatRummet om mobning, er der således blevet skabt et ChatRum, der giver rum for mulige bekendelser og refleksioner omkring oplevelserne af mobning.