af Karen Gregers

Kandidatspeciale ved eksamen i pædagogisk psykologi, DPU. Aarhus Universitet

Abstract

Specialet er empirisk funderet og tager udgangspunkt i en af tidens aktuelle og centrale problemstillinger i dansk skolepraksis, nemlig problemet med mobning blandt elever.

I specialet fokuseres der på læreres position, hvordan de deltager, konstruerer, italesætter og gør, når mobning og konflikter finder sted i en skoleklasse. Problemformuleringen lyder: På hvilke måder indtager lærere deres lærerpositioner, i en 4. klasse præget af konflikter og mobbepraksisser, og hvordan kan det iagttages gennem et socialkonstruktionistisk perspektiv?

Ambitionen i specialet er at se mobning i den sammenhæng og i de relationer, den er en del af. Målet er også at vise, hvor facetteret og komplekst fænomenet mobning er. Der tages i specialet således afstand fra den dominerende individorienterede tilgang og læsning af fænomenet mobning.

Teoretisk situerer specialet sig i en socialkonstruktionistisk tradition, og er derfor teoretisk inspireret af Bronwyn Davies, Michel Foucault, Jette Kofoed, Dorthe Staunæs og Dorte Marie Søndergaard.

Der anvendes en række centrale begreber fra traditionen til brug i analyserne, herunder subjektiveringsbegrebet, diskursbegrebet, samt begreberne om positionering, intersektionalitet og det Foucault inspirerede magt begreb.

Analysestrategisk arbejdes der med dekonstruktion og destabiliserende læsninger af empirien, og der fokuseres derfor på, hvad der i skolelivet forstås som henholdsvis in- og ekskluderende, samt på hvad der tages for givet i både handlinger og udtryk, hvilke handlinger der forstås som afvigende, og hvilke der forstås som upassende og grænseoverskridende.

Konkret tages der udgangspunkt i et lærerteam bestående af tre forholdsvis nyuddannede lærere der har en 4. klasse på en dansk folkeskole i provinsen. Det empiriske materiale består af feltnoter, observationsnotater samt interviews med lærere og elever.

Analyserne viser, hvordan mobbehandlinger i lærernes forståelser har en tendens til at 'forsvinde' i betegnelser som drilleri og konflikt, og hvordan også eleverne veksler mellem at bruge disse begreber om samme handlinger.

Der peges i analyserne på, at lærerne i kraft af deres position tager afstand fra børn, der gør upassende elevhed. Både lærere og elever bidrager til at opretholde en stram udstødelseskultur.

Lærerne gennem at se mobning som uafvendelige reaktionsformer på urimelig adfærd fra et anderledes barns side og eleverne ved at overfalde fysisk, vende blikket bort eller ved at legitimere diskursen 'det er barnets egen skyld'.

Der vises endvidere hvordan den faglige differentieringspraksis infiltrerer og støtter udstødelseskulturen på særlige måder. Specialet pointerer bl.a. at den individorienterede mobbeforståelse ligger til grund for legitimering og sløring af mobbehandlinger og derigennem hæmmer fælles ansvarlighed i forhold til mobningen. Mobning bliver ofrets egen skyld.