af Lis Højgaard og Dorte Marie Søndergaard

I Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (red.): Kvalitative Metoder og Tilgange. Hans Reitzels Forlag: København. (udkommer oktober 2009)

Abstract

Artiklen fokuserer på spørgsmålet om metodologiske tilgange indenfor nymaterialistisk teori. Den forskningsmæssige ambition om at forstå, hvordan "virkeligheden" bliver til, at forstå tilblivelsesprocesser som komplekse, foranderlige og flydende, går igen i både meget af den poststrukturalistiske og kulturanalytiske tænkning, i Science and Technology Studies, Actor Network Theory og Agential Realisme.

Vægtningen af de former for kræfter, man undersøger som konstituerende / enactende, varierer, men materialitet og diskurs går igen i forskellige variationer og sprogdragter i alle traditioner.

I artiklen gennemgås de af Judith Butlers begreber, der rummer ambitioner om at kombinere diskurs, materialitet og subjektivitet, Donna Haraways materiel-semiotiske greb og Karen Barads agentiale realisme som et udgangspunkt for at se bevægelsen fra abstrakte begrebssystemer til empirisk forskningsdesign. Charis Cussins begreb om ontologisk koreografi og Stine Adrians videreudvikling til emotionel koreografi ses som eksempler på trædesten i overgangen.

Og særligt Adrians empiriske undersøgelse bliver fokus som eksempel på et forskningsdesign, der målrettet søger at forene det materiel-diskursive som udgangspunkt for afgrænsning af data, konkretisering af interviewspørgsmål, observationsfoci, og indsamling af øvrigt materiale, samt endelig også udvikling af analytiske læsestrategier.

I artiklen gennemgås også Lis Højgaards og Dorte Marie Søndergaards egne aktuelle forskningsprojekter med hensyn til forskningsdesign. Højgaards brug af Haraways og Barads begreb om "apparatuses of bodily production" til udvikling af analytiske spørgsmål bliver eksemplificeret i forbindelse med hendes aktuelle forskning i vidensproduktion, køn og forskningsorganisering.

Og i Dorte Marie Søndergaards projekt om mobning og medieprodukter er fokus især på konsekvenserne af at vægte materiel agentialitet i forbindelse med studiet af interaktionen mellem real og vitual reality, sådan som denne interaktion leves af konkrete børn i og udenfor spilpraksisser.

I Søndergaards projekt har tilgangen f.eks. betydet, at der er genereret et mangeartet empirisk materiale gennem primært observationer og interview med fokus på intra-aktioner mellem mange kræfter på tværs af akser, som vi ofte tænker demarkeret: real og virtual; diskurs, materialitet (krop, teknologi) og subjektivitet; voksne og børn, indenfor og udenfor skolen; drøm og virkelighed etc.

Succeskriterierne for denne type af forskning diskuteres afslutningsvis i artiklen.