Af Ditte Rasmussen

Resume af kandidatspeciale ved eksamen i pædagogisk psykologi, DPU, Aarhus Universitet.

Specialet er kvalitativt, empirisk funderet og beskæftiger sig overordnet med italesættelser og forståelser af mobning, og specifikt med elevmægling som antimobbeteknologi.

Dette speciale indskriver sig i mobbeforskningsfeltet, og anlægger et poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk perspektiv.

Ambitionen med dette speciale er at undersøge mobnings og elevmæglings kontekstuelle tilblivelser. Elevmægling er en populær antimobbeteknologi, og anbefales af eksempelvis Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Med specialet søges der åbnet op for andre forståelser af mobning og elevmægling end den, som gives af ex. DCUM ved at give et kompleksitetssensitivt bud på forståelsen af mobning og diskursive betingelser for antimobbearbejde.

I specialet spørges der:
Hvordan konstrueres mobning gennem implementering af elevmægling som antimobbeteknologi og hvad skaber konstitueringen af elevmægling af dominerende rationaler og (il)legitime subjekt positioner?

Teoretisk trækkes der på arbejder af Foucault, Davies & Harré og Heede, samt Søndergaard, Kofoed, Khawaja og Staunæs. Centrale begreber er ex. positionering og subjektivering. Endvidere inddrages governmentality studier, hvor Dean, Foucault, Åkerstrøm Andersen & Thygesen udgør centrale bidrag.

Det empiriske materiale består af observationer, hvor først voksenmæglere og siden elevmæglere følges. Desuden består materialet af en række interviews, hvor så forskelligartede perspektiver som muligt søges inddraget, heriblandt både elevmæglere og repræsentanter for skolens ledelse. 

I analyserne bliver det tydeligt, hvordan jagten på den "rigtige" mobning foregår, og hvordan subtile eller ikke-synlige mobbeprocesser kan overses i antimobbearbejdet.
Mobning kommer således til eksistens som et sløret og delvist larmende fænomen. Fokuset på det larmende udtryk gør, at de eksklusionsformer eller mobbeformer som ser anderledes ud, kan overses. Dette skaber et tomrum for de børn, der oplever den subtile mobbeform, hvor de ikke får hjælp. Desuden vises det i specialet, at eksklusionsprocesser kan gøres gennem en antimobbeteknologi – dvs. at initiativer, der iværksættes på skolen for at skabe trivsel og mindske mobning, kan have uintenderede effekter i form af virke ekskluderende i forhold til de børn, der er udsat for den subtile mobning.
Analyserne viser potentialet i at tænke, at det ikke er nok at arbejde med trivsel eller at implementere antimobbetiltag alene – et værktøj eller strategi er ikke en uskyldig metode, der altid skaber det samme ikke-mobbende resultat, men at det er nødvendigt at foretage iagttagelser af, om effekterne af initiativerne er de intenderede.