Abstract

Hvordan forstår vi et fænomen som social angst i en skoleklasse? Og hvilke effekter kan et forhøjet socialt angstniveau have for børnene og for de voksne, der arbejder sammen om at bidrage til børnenes læring?

Etableringen af et forhøjet socialt angstniveau bevæger sig hurtigt ud i sammensatte og modstridende oplevelses- og handlemønstre blandt både børn og voksne, og situationen tipper nemt over i afmagtsoplevelser, i magtkampe, hån og mobbepraksisser.

Social angst bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring. Vi er som mennesker eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber, og angst for eksklusion ligger af samme grund indbygget som en potentialitet i ethvert fællesskab.

Med udgangspunkt i empiri fra eXbus-projektet ses, hvordan foragt og fordømmelse synes at tilbyde en midlertidig lindring for social angst. Forståelsen implicerer derfor også begreber om foragtproduktion og værdighedsproduktion som en form for reguleringsmekanismer i fællesskaber.

Foredraget viser klasserummets komplekse tilblivelser og skiftende positioneringer og peger på udstødelsespraksisser som realiseret gennem minimum tre former for positionering

1. en stabil position som foragtet og udstødt over tid – denne positionering genkendes af andre og af voksne som udtryk for mobning hvis den foragtede indtager en relativt passiv offerposition, er offeret reagerende anvendes begrebet mobning som oftest ikke om fænomenet

2. en pludselig og ikke forudset udstødelse, her genkendes positioneringen ofte som mobbeeffekt og

3. skiftende og varierende positioneringer, hvor udstødelsespositionen indhenter og omklamrer forskellige børn for kortere perioder ad gangen.

Foredraget formidler resultater fra et forskningsprojekt om mobbemønstre (under eXbus), der blandt andet bygger på observationer i skoleklasser og interview med ca. 100 elever fra 3.-6. klasse.

Foredragsholderen taler til sidst om, hvad det kan være for kræfter, der arbejder ind i hinanden, når miljøet i klassen udvikler sig i en henholdsvis destruktiv eller støttende retning.