Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bumse

 

Bumse

Kvinde 57 år

Jeg tror nu, at mobningen hang sammen med, at jeg var en bevidst pige som i underskolen gerne gav drengene en på kassen hvis de kom for tæt. Det var nok en forsinket hævn som ramte mig på et dengang sårbart sted.

 

Jeg er en kvinde på 57 år og blev mobbet i de sidste 4 skoleår tilbage i 1963 til 1967. Mit ansigt "sprang ud" med utrolig mange bumser så jeg blev kaldt bumse af drengene. Det gjorde mig indadvendt og sur/ trodsig - jeg skulle nok vise dem! 
 
Jeg havde ikke kontakt til det andet køn som de øvrige piger i klassen – var meget alene.

Ingen havde kendskab til mine tanker, og problemer – sådan husker jeg det.  Ingen i kredsen om mig ytrede sig - hverken veninder eller familie.

Jeg fortsatte på uddannelse og senere i arbejdsliv. Mit liv forandredes hurtigt og jeg blev en normal ung pige med kæreste og omgangskreds. Baggrunden for ændringen var anerkendelse af medstuderende og kollegaer - de så mig anderledes og jeg kunne glemme at krybe ind i mig selv.

Jubilæumstræf

Først for nylig efter et jubilæumstræf hvor jeg første gang siden 1967 traf de gamle klassekammerater kom jeg til at reflektere over dengang. En af pigerne beskrev mig som " du var altid så sur dengang". Det studsede jeg over, måske tænkte de ikke på mig dengang, som jeg selv troede – et bumsehoved! - måske var det selvforstærkende?
 
Gav drengene en på kassen

Jeg tror nu, at mobningen hang sammen med, at jeg var en bevidst pige som i underskolen gerne gav drengene en på kassen hvis de kom for tæt. Det var nok en forsinket hævn som ramte mig på et dengang sårbart sted.

Jeg ved i dag det er hårdt at blive mobbet, jeg har haft fokus på mine egne børn - desværre er det svært at gennemskue og give den fornødne hjælp - andet end anerkendelse og støtte til at bygge selvtilliden op.