Kvinde 31 år

Jeg blev bange, men reagerede ved at række tunge og lade som om, jeg var ligeglad? Mobningen har tilført mit liv stor sorg og stor vrede.

Det er svært at sige hvor længe mobningen stod på, men i min hukommelse finder jeg mobbehistorier i en periode på 4 år fra jeg var 12 til 16 år. Jeg er i dag 31 år.

Jeg kan ikke huske hvad der er blevet sagt, men jeg kan huske at jeg er blevet grinet af fordi jeg havde rottehaler i 6. klasse. Elever fra ældre klasser pegede mig ud og grinede af mig pga. af mine rottehaler.

Jeg blev bange, men reagerede ved at række tunge og lade som om, jeg var ligeglad. Disse samme elever løb efter mig på gangen og råbte ting af mig, som jeg ikke kan huske, hvad var. En gang kom de ind i den klasse, hvor jeg gik, og en af dem lod som om han bollede mig bagfra mens jeg legede en leg med de andre i klassen, hvor jeg havde bind for øjnene, blindebuk eller sådan noget.

En gang kom en af disse børn, en dreng hen til mig i skolegården og spyttede på mig. Jeg husker intet om hvorfor blot, at jeg følte det som meget ydmygende. I mange år har jeg haft lyst til at finde denne dreng og sparke ham.

Lod som om jeg var ligeglad

Der var en pige i min klasse som fortalte en af vores lærere om, at jeg blev drillet af de store elever. Mens hun fortalte det ud i klassen, lod jeg som om jeg var ligeglad, og jeg havde et ansigtsudtryk, der fik læreren til at sige at jeg vist ikke tog det så tungt. Jeg ville ikke vise min sårbarhed foran hele klassen, derfor reagerede jeg sådan. Læreren besluttede sig for at lade sagen ligge.

Mobningen fik mig til hver morgen at beslutte, at jeg denne dag ikke ville sige noget som helst for ikke at blive til grin. Mobningen fik mig til at føle, at det ikke blot var de store børn, der ville mig det ondt, men også de andre børn i min klasse. Jeg blev indelukket.

Også derhjemme, hvor jeg kun en gang nævnte at jeg blev mobbet, og jeg sagde, at jeg ville skifte skole. Til det blev der svaret, at 'nissen flytter med'. Således blev jeg overbevist om at mobningen var en konsekvens af mig selv. At jeg selv var skyld i mobningen. Jeg besluttede mig også nogle morgener for, at jeg ville lade som om jeg var tom inden i, og at det kun var min skal der var i skole, jeg forsøgte at slukke for mig selv, så jeg ingenting kunne mærke.

Psykiske problemer

Mine mobbeerfaringer har været af stor betydning for mig i hele mit liv. Jeg har for tiden et arbejde der vedrører mobning, men jeg regner med at jeg fremover vil beskæftige mig med andre ting.

Jeg har haft store psykiske problemer og kæmpet mange år med at finde frem til en tro på, at jeg har lige så stor ret til at få stillet mine behov som alle andre. En del af denne kamp har været og er fortsat terapi.

Mobningen har ført til, at jeg har søgt evner til at håndtere mit liv, så det kunne blive et godt liv. Mobningen har tilført mit liv stor sorg og stor vrede. Mobningen betyder i dag at jeg er bange for at sætte mine børn i skole, og jeg bruger meget tid på at finde den skole, som jeg tror mest på kan være et rart sted at være for mine børn, og hvor jeg selv kan holde ud at tænke på, at de skal befinde sig.